Lev Dit Liv i Bølger

Lev livet

Vidste du, at unge mennesker i Holland, har en noget anden tilgang til at tage i byen, end den danske ungdom har? Det er faktisk ganske interessant, og giver stof til eftertanke, i forhold til hvordan vi lever vores liv helt generelt. Så lad os starte med at se på festeriet, og derefter dykke ned i, hvordan dette kan føres over på andre områder i livet.

Sidst jeg var i Holland, kom jeg til at snakke med nogle af de unge mennesker, som jeg mødte på en bytur. De gav den mere gas, end jeg typisk ser folk give den i Danmark: der blev købt dyre helflasker, folk var pyntet gevaldigt op, og de fortalte mig, at de havde startet aftenen med en række lækker omgang aftensmad hos den af dem, der agerede vært for den aften. Efter at have spurgt nogle af den andre mennesker jeg mødte i løbet af aftenen om, hvordan deres nat havde set ud, var det meget lignende historier. Det virkede vildt for mig: var alle Hollændere millionærer, eller hvad sker der?

I Danmark kan vi også godt finde ud af at give den gas… Men altså, helt ærligt: hvem har tid til at gøre så meget ud af det hver weekend? Tøjet kan da godt se godt ud, men det er ikke nær det niveau i Holland. Vores aften kan godt starte med en pizza – men en hjemmelavet middag hver gang vi tager i byen?! For slet ikke at tale om hvor mange penge de så ud til, at brænde af på drikkevarer. Hvordan kan det overhovedet løbe rundt for dem i Holland?

Det viser sig, at Hollænderne typisk tager i byen en gang om måneden, og ikke hver weekend som det er meget normalt i Danmark. De foretrækker at spare både energi og penge op, og så virkeligt gå til den, når de tager i byen. Det betød et langt større overskud til at gøre tingene ordentligt, og få den maksimale nydelse ud af det.

Det var en kæmpe øjenåbner for mig, og ændrede fuldstændigt min tilgang til livet. Nu lever jeg mit liv i bølger: jeg tager det stille og roligt til hverdag, og samler i stedet op til at gå all-in engang imellem. Jeg spiser for eksempel meget simpel (men dog sund) mad til hverdag, der ikke koster det store: og så tager kæresten og jeg ud til en rigtig lækkert middag hver anden uge. Her sparer vi ikke på noget: der er champagne og friskfanget laks på menuen. Til hverdag kører jeg rundt i en simpel benzin-økonomisk bil, der ikke har kostet det store i omkostninger eller reparationer. Men en gang hvert halve år, kaster jeg mig ud i leasing af Mercedes, og lever drengedrømmen. Typisk kombinerer jeg disse “bølger” så de bliver endnu større: Jeg hopper i min Mercedes, kører med kæresten til et sted ved stranden hvor vi har lejet et lækkert hus, og så spiser vi den lækreste mad ude de næste par dage. Det er den slags oplevelser, der virkeligt giver minder.